Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
Fremlæggelse af forordningsforslaget er et led i den generelle omstrukturering af det grønland-ske boligmarked, der bl.a. indebærer et ønske om at øge forsyningen af privatejede boliger, og er tillige en følge af forslag om at sælge de offentlige udlejningsboliger til de nuværende lejere under overskriften "Fra lejer til ejer".
Efter de gældende regler kan kommunerne ikke afhænde kommunale udlejningsboliger, hvortil der er ydet anlægstilskud fra Hjemmestyret, d.v.s. de såkaldte 60/40-boliger, dog bortset fra overdragelse af ejendomme til andelsboligforeninger. Medmindre Landsstyret bestemte andet, skulle kommunen i tilfælde af salg indbetale en forholdsmæssig andel af salgssummen til Landskassen, svarende til den procentdel, der var ydet i anlægstilskud. F.eks. 60% af salgssummen, hvis der var tale om 60/40-byggeri.
Forordningsforslaget indebærer, at der kan indgås aftale mellem Landsstyret og kommunen om salgsprovenuets anvendelse til andre boligrelaterede formål i den pågældende kommune. En sådan aftale skal godkendes af Landstingets Finansudvalg. En kommune er således afskåret fra, at anvende salgsprovenuets til f.eks. institutionsvedligeholdelse- eller byggeri, akkumulering som likviditetsberedskab eller til generel forbedring af kommunens økonomi.
Det forudsættes, at ønsket om at overtage boligerne kommer fra lejerne. Det er ikke tanken at en kommune skal kunne gennemføre salg af kommunens boliger og beholde provenuet for at forbedre en svag kommunal økonomi.
Forordningsforslaget indebærer endvidere, at selvbyggerhuse ikke længere kan gøres til genstand for retsforfølgning eller pantsætning ud over, hvad der i øvrigt er hjemlet i landstingsforordningen. Et selvbyggerhus indeholder et gaveelement på 95% af prisen på byggesættet. Det er derfor vigtigt, at det er den ansøger, der har ansøgt om et selvbyggerhus, der såvel modtager byggesættet som bliver den reelle ejer af det opførte selvbyggerhus.
Forordningsforslaget skal således sikre, at der ikke kan indgås proforma aftaler på selvbyggerhusområdet. Forordningsforslaget skal ligeledes sikre, at uanset om en person har hjulpet selvbyggeren med opførelse af huset, og uanset omfanget af den ydede hjælp, så kan denne hjælper aldrig gøre gældende at være retmæssig ejer af selvbyggerhuset.
Forordningsforslaget har været sendt til høring hos A/S Boligselskabet INI, KANUKOKA, S.I.K., G.A., Grønlandsbanken A/S, Sparbank Vest, Nuup Kommunea, Økonomidirektoratet og Administrationsdirektoratet. Forslaget er tilrettet under skyldig hensyntagen til de indkomne høringssvar.
Administrative konsekvenser af forordningsforslagetForordningsforslaget vil få administrative konsekvenser i kommuner, hvor lejerne ansøger om overtagelse af deres boliger i form af kommunal sagsbehandling af ansøgningerne. Forordningsforslaget vil næppe have væsentlig lejeadministrativ betydning, hverken for de enkelte kommuner eller for A/S Boligselskabet INI som boligadministrator.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslagetForslaget indebærer, at en kommune ved salg af sine udlejningsboliger mister fremtidige indtægter i form af kapitalafkast. Dernæst må det forventes, at kommunen og Landskassen mister skatteindtægter, idet boligkøber kan fratrække eventuelle renteudgifter i sin selvangivelse.
Forslaget indebærer, at Landskassen giver afkald på sin andel af salgsprovenuet, mod at beløbet anvendes til boligrelaterede formål i den pågældende kommune. Dette har forventeligt ingen betydning for Landskassen, idet et salg af kommunale udlejningsboliger næppe er aktuelt for en kommune, såfremt kommunen skal aflevere 60% af salgsprovenuet til Landskassen. Da Landskassen således ikke har noget økonomisk udbytte fra salg af de kommunale 60/40 udlejningsboliger, vil forordningsforslaget kun have den skattemæssige konsekvens for Landskassen.
Det anslås, at Landskassens økonomiske råderum forbedres, idet det må forventes, at Landskassen tilsvarende kan reducere sit engagement til nyt 60/40 kommunalt boligbyggeri i de pågældende kommuner.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen indebærer uændret, at en kommune ikke må sælge kommunale udlejningsboliger, hvortil der er ydet anlægstilskud, uden tilladelse fra Hjemmestyret. Dog gælder reglerne i Landstingsforordning om andelsboliger, når lejere ønsker at erhverve deres udlejningsboliger som andelsboliger. Bestemmelsen fastsætter, hvad der skal foretages i tilfælde af, at en bolig er henholdsvis beboet eller er ubeboet. Når der er tale om en beboet bolig med lejekontrakt, er lejeforholdet omfattet af reglerne i Landstingsforordning om leje af boliger, medens dette ikke tilsvarende gør sig gældende for ubeboede boliger.
Ligeledes fastsætter bestemmelsen, at det er en forudsætning for en tilladelse til salg, at der indgås en aftale mellem Landsstyret og kommunen om, hvordan salgsprovenuet skal anvendes, og at Landstingets Finansudvalg godkender aftalen. For at sikre at provenuet anvendes til det aftalte formål, skal kommunen deponere salgsprovenuet på en bankkonto i et finansieringsinstitut i Grønland. Salgsprovenuet kan efterfølgende først frigives til kommunen, når formålet for anvendelse af salgsprovenuet er opfyldt.
Det skal understreges, at 60% af salgsprovenuet formelt fortsat tilkommer Landskassen. I tilfælde af, at det nyopførte aktiv på et senere tidspunkt afhændes, skal kommunen derfor som udgangspunkt igen afgive 60% af salgsprovenuet til Landskassen.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at Landsstyret udarbejder nærmere regler om vurdering af boligerne, eksempelvis i form af en teknisk- økonomisk vurdering, og regler om fastsættelse af salgspris og øvrige salgsvilkår. F.eks. skal et salgsprospekt mv. være loyalt og kun indeholde relevante oplysninger. Salgsprospektet må ikke indeholde anprisninger af den pågældende ejendom eller lejlighed.
Til § 1, nr. 2Bestemmelsen indebærer, at retsforfølgning i og pantsætning af et kapitel 5-selvbyggerhus er udelukket. Undtaget fra pantsætningsforbudet er dog lån ydet af det offentlige og andre lån ydet i henhold til kapitel 5. Som følge af den fordelagtige selvbyggerordning, hvor der ydes 95% rente- og afdragsfrit lån, er det som udgangspunkt nødvendigt at sikre, at huset tilhører den person, der har fået huset bevilget.
Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at det er selvbyggeren som låntager, der er den retmæssige ejer og adkomsthaver af huset, uanset hvad der måtte være aftalt mellem selvbyggeren og 3. mand. Overdragelse af et selvbyggerhus ved skøde eller ved arv berøres ikke af bestemmelsen. En anmodning om registrering af pant og udlæg vil blive afvist af Registreringen ved Grønlands Landsret.
Til § 2Bestemmelsen foreslår, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2002. Dog finder forbudet mod retsforfølgning og pantsætning af huset ikke anvendelse på lån eller pantsætning, der er registreret af Registreringen ved Grønlands Landsret før forordningens ikrafttræden.